Alt du skal vide om leasing af biler i 2017 – samlet et sted

Leasing er populært som aldrig før, men leasingmarkedet er stadig uigennemskueligt og det er svært at sammenligne priser fra forskellige forhandlere. Derfor har ZoomZo.dk (En service hvor du gratis og uforpligtende kan få 3 GRATIS tilbud på leasing af din drømmebil) lavet en guide, der indeholder alt, hvad du skal vide, om leasing –  både inden, under og efter leasingperioden. Vores leasingguide er udarbejdet både til dig, der vil være klogere på leasing eller til dig, der overvejer at lease din næste bil. Vi vil i guiden give dig tips, tricks og gode råd til, hvordan du finder det rette leasingselskab og vælger den rette pris på din leasing.

Hvad er leasing?

Lad os først få styr på leasing – for hvad er leasing, hvorfor bliver tusindvis af biler leaset i Danmark og hvorfor bør du overveje det? Når du leaser en bil, betaler du et leasingselskab for bilen i den periode, du tegner din leasing. Leasing er en kombination af at leje og lånefinansiere sin bil, hvor man med andre ord lejer bilen fra et leasingselskab over en længere periode. Det betyder, at du ikke ejer bilen, men du slipper til gengæld for at betale hele bilens pris hos forhandleren, for at få den med hjem i din garage.

Skal du lease eller købe din næste bil?

Om du skal lease eller købe din næste bil afhænger af dine behov.

Du skal lease din næste bil hvis:

  • Du skal bruge en bil i en kortere periode eller hvis du ønsker at skifte din bil ud med en ny i løbet af nogle år.
  • Hvis du er sikker på dine kørselsbehov ikke overstiger, hvad der står i dit leasing tilbud.
  • Hvis det er mere fordelagtigt for dig at betale en månedlig ydelse for bilen fremfor hele beløbet på en gang.

Du skal købe din næste bil hvis:

  • Du har økonomi til at købe din drømme bil og du ønsker at køre i den samme bil i mange år fremadrettet.
  • Hvis du er usikker på dine kørselsbehov. Når man leaser en bil tegner man sig til, at man ikke må køre længere end et vis antal kilometer om året (medmindre du har en fri kilometer aftale) og her kan det være fordelagtigt at have købt sin egen bil.

Hvem kan lease en bil?

Alle kan lease en bil så længe, de har råd til udbetalingen og den månedlige ydelse. Du vil nok blive chokeret over, hvor mange biler, der bliver leaset i Danmark. Danmarks Statistik lavede sidste år (2016) rapporten Rekordstort bilsalg, hvor det fremgår, at fra April 2015 og 12 måneder frem (til april 2016) blev 82.900 biler leaset og med den rivende udvikling i så leasing har haft de seneste år, er vi er ikke i tvivl om, at leasing i 2017 bliver endnu mere populært.

Hvad koster det at lease?

Det koster en udbetaling (nogen leasingselskaber kalder det en førstegangsydelse) og en månedlig ydelse. Der er mange faktorer, som spiller ind i, hvad udbetalingen og den månedlige ydelse bliver heriblandt bilens pris, udstyr, alder, leasingperiode og leasingtype. Derudover skal leasingselskabet også tjene på at købe bilen og lease den til dig og det er typisk her, der er penge at spare.

En ting er sikkert – hos ZoomZo leasing gør vi alt, hvad vi kan, for at du kan få din drømmebil til den lavest mulige pris.

Leasing perioder

En leasing periode strækker sig oftest over 12, 24 eller 36 måneder. I få tilfælde kan du finde en 6 måneders leasing periode. Typisk bliver priserne på den månedlige ydelse billigere jo længere tid bilen leases i – så ved du, at du gerne vil have den samme bil i flere år, vil du kunne tegne dig en leasing periode i enten 24 eller 36 måneder og få en billigere pris end ved 6 eller 12 måneder.

Hvad er aktiv og passiv måneder?

En anden ting du skal holde øje med er, om hele leasingperioden er aktiv eller om også er passive måneder. Det er en ting, som man typisk ser ved sportsvogne. Man betaler både for aktive og passive måneder, men bilen må kun bruges i de aktive måneder. Det er en måde, hvorpå leasingselskaberne får deres priser til at se mere attraktive ud.
Et eksempel på aktiv og passive måneder kunne være, at du finder et 12 måneders leasing tilbud på en Audi til eksempelvis 6.000 kroner om måneden. Lad os antage, at der her står, at der er 8 aktive måneder og 4 passive måneder. Således må bilen kun benyttes i 8 måneder, selvom du betaler 6.000 kroner om måneden i alle 12 måneder. Prisen for at lease Audien hele året er 72.000 kroner men, da bilen kun må benyttes under de aktive måneder, vil prisen nærmere være 9.000 kroner i stedet for 6.000 kroner.

Forskellige typer leasing

Privatleasing

Privatleasing er, som ordet giver udtryk for, henvendt til private og der betales her en udbetaling og en månedlig ydelse. En privatleasing aftale med et leasingselskab løber typisk over en 36 måneders periode.

Flexleasing

Flexleasing er også henvendt til private og her betales også en udbetaling og en månedlig ydelse. Denne leasingform benyttes typisk på dyre biler, man betaler nemlig ikke hele registreringsafgiften her – men deler den op i den periode, man benytter bilen i.

Erhvervsleasing

Hvad er erhvervsleasing? Som virksomhed kan du erhvervslease dine firmabiler og lade likviditeten blive i virksomheden og bruge det til mere profitable investeringer

Splitleasing

Hvad er splitleasing og hvorfor er det populært? Med splitleasing kan du bruge firmabilen privat efter arbejdstid – så længe der føres regnskab over kilometerne.

Hvilken leasing passer til dig?

Hvis du er privatperson siger det sig selv, at du naturligvis ikke har alle fire leasingformer at vælge mellem. Som privatperson kan du enten privatlease eller flexlease.

Som virksomhed kan du enten erhvervslease eller splitlease. Hvilken leasing du bør vælge afhænger af om bilen kun skal bruges i arbejdstiden eller om den skal stilles til rådighed for dine medarbejdere efter de har fri – skal den det er splitleasing et oplagt valg. Er du i tvivl om hvilken leasing der passer din virksomhed bedst, så få et tilbud på begge leasingtyper.

Hvilke biler kan leases?

Alle biler kan i bund og grund leases – så længe du kan finde et leasingselskab, som vil lease den til dig. For bare et par år siden var størstedelen af alle biler der blev leaset luksusbiler (biler i en vis prisklasse). Herunder blev Audi, BMW, Mercedes og Volkswagen leaset i stor stil. I dag har det ændret sig og alle bilmærker kan i bund og grund leases. Flere bilproducenter leaser også deres egne biler (ofte med lav eller ingen førstegangsydelse) direkte fra deres hjemmesider, hvilket blandt andet ses hos den tyske bilproducent Audi.

Nye og brugte biler

Før kom der eksempler på nye biler, som kunne leases direkte fra producenterne – du kan også lease nye biler hos leasingselskaber og vi vil hellere gå i dybden med brugte biler, da der tit gemmer sig en skjult skat her. Det er nemlig ikke længere kun nye biler der kan leases – faktisk kan det i mange tilfælde betale sig at lease en brugt bil, der er et par år gammel, da både førstegangsydelsen og den månedlige ydelse er markant billigere. Grunden til du kan lease en brugt bil billigere end en ny bil skyldes, at bil i deres første leveår har en stor værdiforringelse. Kan du derfor nøjes med en brugt bil, kan der være en skjult skat og mange penge at spare.

Hvordan vælger jeg det rigtige leasing tilbud?

Uanset om du er privatperson eller en virksomhed, som skal lease, så er der en nogle punkter du bør være opmærksom på.

Leasing aftaler er forskellige alt efter, hvilket selskab du får et tilbud fra. Det er vigtigt at være opmærksom – for den billigste aftale kan ende ud med at koste dig dyrt, hvis det ikke passer til dine behov.

Vi anbefaler således, at du har styr på dine behov og vælger leasingtilbud ud fra dette. Vi har her samlet en række punkter, som vi anbefaler, at du er opmærksom på, når du skal vælge et leasing tilbud:

  • Kører du længere end dit leasing tilbud eller vil du gerne have friheden til at kunne køre så mange kilometer, du vil så hør det leasingselskab dit tilbud kommer fra, om du kan få fri kilometer og hvad det vil koste.
  • Er bilen forsikret med uventet værkstedsregninger i dit leasing tilbud? Hvis ikke så kan det blive en dyr fornøjelse, hvis der kommer skader på bilen, hør hvad en garantiforsikring
  • Leaser du bilen i 12 eller flere måneder og er alle måneder aktive? Så er det vigtigt, at du har en dækaftale, hvor du får både sommerdæk og vinterdæk med, så du ikke efterfølgende selv skal ud og investere i dæk.
  • Nogle leasingselskaber kan desuden tilbyde en attraktiv forsikring. Kan det leasingselskab, du finder tilbyde dette, så anbefaler vi, at du får et tilbud på leasingen både med og uden forsikring og samtidig får priser på forsikringen andetsteds, så er du sikker på, at du får en billig forsikring.
  • Få styr på, hvad der sker, når leasing kontrakten udløber. Her skal du være særlig opmærksom på, om der kan komme efterregninger eller hvem der skal sælge bilen efterfølgende.

 

Er det vigtigt min leverandør er lokal?

Om dit leasingselskab ligger i nærheden af dig eller om det ligger i den anden ende af landet burde ikke være det, der kommer til, at betyde det store for dig – så længe du har mulighed for at få service og tage på et værksted nær dig.

Hvad sker der når leasing perioden slutter?

Når din leasingperiode slutter burde der stå i din kontrakt, hvad der efterfølgende vil ske – og det er også en af de punkter, som du skal være opmærksom med ved indgåelse af leasingkontrakten. Vær særlig opmærksom på, om du skal købe eller sælge bilen efter endt leasingperiode eller om der kan komme efterregninger.

Er du glad for bilen, vil du i mange tilfælde kunne vælge at genlease bilen – men husk, at nu er bilen blevet ældre og har kørt flere kilometer, så din månedlige ydelse burde kunne presses ned i pris.

Opsummering

Leasing er i voldsom vækst og flere bilproducenter er begyndt at lease sine egne biler direkte fra deres egen hjemmeside. Alle kan lease en bil så længe, de har råd til både førstegangsydelsen og den månedlige ydelse. Man binder sig oftest for mellem 12, 24 eller 36 måneder og en tommelfingerregel er, at hvis man tager en bil i lang tid, bør den månedlige ydelsen være lavere. Det samme gælder, hvis man vælger at genlease bilen efter endt periode. Sørg for at kende dit forbrug, inden du leaser og få et leasing tilbud, der er tilpasset dit forbrug – kører du eksempelvis mere end dit leasing tilbud godkender kan det komme til at koste dig dyrt.